Priser

  • For de i kataloget opførte varer gælder de i IPAs sidst udkomne prisliste anførte priser, der er excl. moms.
  • IPA forbeholder sig dog ret til uden forudgående varsel at ændre priserne.
  • Det antal, varen er pakket i, er angivet i kataloget og i prislisten. Ved levering mindre end en hel æske beregnes et tillæg på 20 %.

Tilbud og ordre

  • Ethvert tilbud afgives med forbehold for mellemsalg, og er beregnet på basis af de på tilbudsdagen gældende priser på materialer og arbejdsløn, hvorfor IPA også må forbeholde sig ret til at regulere tilbudet i forhold til de på leveringsdagen gældende priser.
  • Ved varer, der er fremstillet efter opgave, må IPA tage forbehold for op til 10 % overlevering.
  • Ved ordre bedes opgivet varens bestillingsnummer.
  • Ved ordre på varer, der er fremstillet efter opgave, bedes opgivet tegningsnummer eller anden entydig specifikation.
  • Ordrer modtages kun til de på leveringsdatoen gældende priser.

Leveringstider

  • Opgivne leveringstider overholdes så vidt muligt, men under forbehold af strejke, lock-out, transportforhold og »force majeure« af enhver art, herunder forsinkelser eller brud på værktøjer samt svigtende materialeleverancer, der er os uberegnelige.
  • Som »force majeure« anses iøvrigt krig, oprør, borgerlige uroligheder, myndighedsindgreb, eksport- og importforbud, ildsvåde, blokade og andre arbejdskonflikter, utilstrækkelig arbejdskraft, mangel på brændsel eller drivkraft og uheld i produktionen.
  • Ansvar for forsinket levering eller erstatning for deraf opståede vanskeligheder kan IPA ikke påtage sig.

Forsendelse

  • Alle varer leveres fragtfrit for modtagers risiko. For ordre under kr. 1600,00 excl. moms, vil der blive beregnet fragt på min. kr. 200,00.
  • Ved levering på ½ eller 1/1 paller, hvor der ikke afleveres retur paller, vil der blive efter faktureret kr. 70,00 pr. ½ palle og kr. 93,00 pr. 1/1 palle.
  • Ved levering på privatadresse eller byggeplads, vil der blive efter faktureret kr. 50,00

Emballage

  • Speciel emballage debiteres til dagspris og krediteres tilsvarende, når den returneres ubeskadiget franko inden1 måned.reret kr. 50,00

Reklamationer og mangler

  • IPA forpligter sig til inden for en periode af 12 måneder, regnet fra fakturadato, at ombytte leverancer, der viser sig ubrugelige pga. fejl i materialer eller fremstilling. Den mangelfulde genstand sendes af køberen til IPA, der leverer en mangelfri genstand.
  • Reklamation vedrørende mangler skal foretages skriftlig senest 8 dage efter, at manglen er eller burde være opdaget. Undlader køberen dette mister han retten til ombytning.
  • For så vidt - og kun i det omfang - leverede varer anvendes i byggeri i Danmark hvor AB 92 finder anvendelse sker leveringen med følgende byggeleveranceklausul:
  • IPAs ansvar for mangler ved leverancer ophører 5 år efter afleveringen af det byggeri, hvori leverancen indgår.
  • Ved leverancer til lager eller videresalg ophører ansvaret dog senest 6 år efter levering til køberen.
  • Såfremt det må anses for godtgjort, at et krav vedrørende mangler ved leverancen ikke - eller kun med stor vanskelighed - kan gennnemføres mod leverandørens køber eller mod efterfølgende købere, anerkendes det, at kravet tillige kan gøres gældende direkte mod IPA. Også i sådanne tilfælde kan IPA kun gøres ansvarlig for mangler i det omfang IPAs egen leverance er mangelfuld og endvidere kun i det omfang, det følger af IPAs kontraktforhold med køber.
  • IPA anerkender dog i alle tilfælde at kunne sagsøges sammen med køberen eller efterfølgende købere i anledning af parternes indbyrdes forhold. Sagen behandles ved voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed.
  • IPA har intet ansvar for mangler eller for forringet udbytte af mangelfuld leverance udover det ovenfor nævnte. IPA er således ikke erstatningspligtig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste, indirekte tab, omkostningerne ved udskiftning eller andre økonomiske konsekvenstab i anledning af en mangel.
  • Et erstatningskrav overfor IPA kan ikke overstige fakturabeløbet for den solgte genstand. IPA er fritaget for ansvar for mangler, hvis der foreligger »force majeure« som nævnt i købeloven og i øvrigt jvf. leveringstider.
  • IPA hæfter ikke for fejl og mangler, der tilskrives fejlagtig befordring, opbevaring, behandling og montering af varen eller andre forsømmelser, som ikke kan tilskrives IPA.
  • IPA er ansvarsfri, såfremt de generelle foreskrifter om vedligeholdelse og smøring af beslag, samt de produktspecifikke foreskrifter for montage og vedligehold i.h.t. IPAs monteringsvejledninger og smøreanvisninger ikke er overholdt.

Produktansvar

  • Køberen skal holde IPA skadesløs i den udstrækning, IPA pålægges ansvar overfor tredjemand for sådan skade og sådant tab, som IPA efter dette punkts andet og tredje afsnit ikke er ansvarlig for over for køberen.
  • IPA er ikke ansvarlig for skade og tab forvoldt af produktet:
  1. På fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens produktet er i køberens besiddelse.
  2. På produkter, der er fremstillet af køberen, eller på produkter, hvori disse indgår, eller for skade på fast ejendom eller løsøre, som disse produkter som følge af det leverede produkt forårsager.
  • IPA hæfter ikke for driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab.
  • IPAs erstatningsansvar overfor køber kan aldrig beløbsmæssigt overstige kr. 1.000.000 for ét skadestilfælde.
  • Ved ét skadesstilfælde forstås samtlige beskadigelser, der skyldes samme fejl eller forsømmelse.
  • De nævnte begrænsninger i IPAs ansvar gælder ikke, hvis IPA har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af partnerne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom. IPA og køber er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade eller et tab, som påstås forårsaget af materiellet. Det indbyrdes forhold mellem køber og IPA afgøres dog altid ved IPAs værneting.
  • IPA er kun ansvarlig for personskade, hvis det viser sig, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af IPA eller andre, som IPA har ansvaret for.

Katalogindhold

  • Alle de i vort katalog og på vore brochurer anførte beskrivelser, målskitser, billeder etc., er med forbehold for fejl af enhver art og uden ansvar for IPA.
  • Det bemærkes at tegninger og målskitser er med omtrentlige mål og de er ikke målfaste.
  • I takt med den tekniske udvikling forbeholder vi os ret til at foretage ændringer uden forudgående meddelelse.

Returvarer

  • Varer modtages kun retur efter forudgående aftale, franco afsendt, vedlagt følgeseddel med påført fakturadato og nummer.
  • Varer, der er fremstillet efter opgave, tages ikke retur.
  • Ved returnering fradrages altid minimum 30 %, dog minimum kr. 100,- hvortil kommer tillæg for kontrol, renovering, overfladebehandling, ompakning og lignende.

Betaling, renter og tvistigheder

BETALING

  • I henhold til gældende aftale.

RENTER

  • Ved overskridelse af vore betalingsbetingelser beregnes renter, pt. 1,2 % pr. påbegyndt måned, for det forfaldne ikke betalte tilgodehavende.

TVISTIGHEDER

  • Alle uoverensstemmelser vedrørende leverancer fra A/S J. Petersens Beslagfabrik (IPA) afgøres ved A/S J. Petersens Beslagfabriks værneting og efter dansk rets regler.